Træning i Vejen Atletikforening

Træningen forestås af Lars Bjørn og Jonas Lund, som suppleres af spændende gæstetrænere udefra.

Træningen er selvfølgelig for både drenge og piger i alle aldre (fra 7 år). Vi har det sjovt og leger med atletikkens discipliner, for eksempel løb, hækkeløb, stafetløb, længdespring, højdespring, kuglestød og boldkast.
Samtidig er det også seriøs træning for hele kroppen. Du kommer i bedre form og lærer at bruge kroppen på helt nye, anderledes måder.

Der er mulighed for at deltage i forskellige stævner i løbet af året. Lokalt er der tilbud om stævner for alle aldersgrupper ca. 10 gange fra april til oktober.

Fra 10 år kan man deltage i DGI Landsmesterskab i atletik. Fra 12 år også i DAF Vestmesterskabene for Ungdom og fra 14 år i Dansk Atletikforbunds danske ungdomsmesterskab.

Du er altid velkommen til at komme og prøve at træne med et par gange, før du beslutter dig for, om du vil gå til atletik.

Træningstidspunkter indtil 5. oktober 2017 er:

Aldersgruppen 7 – 12 år træner mandage og torsdage kl. 16.30 – 18.00 på Vejen atletikstadion, Skovstien, 6600 Vejen (ved Vejen Idrætscenter).
Aldersgruppen 12 år og ældre træner ligeledes mandage og torsdage kl. 16.30 – 18.00 på Atletikstadionen.

Kontakt:

Vejen Atletikforening (Lars), telefon 75 36 48 26, eller via e-mail: vejenatletik@gmail.com